Om
Er der noget bedre end en times musikalsk massage ovenpå en lang arbejdsuge?
Som noget nyt tilbyder Aalborg Symfoniorkester en kort symfonisk fyraftenskoncert to fredage i den kommende sæson.
Køb et glas i baren, tag din drink med i salen, læn dig tilbage, og lad Aalborg Symfoniorkester give dig et musikalsk kram at starte weekenden på. Alle kan være med. Der er ikke krav til påklædning eller kendskab til den klassiske verden.
Disse koncerter er en mulighed for at få en times musik til rimelige penge og måske få lyst til at opleve mere klassisk musik. Der vil blive spillet uddrag fra gårsdagens torsdags - koncert – præcist, hvad det bliver, er en overraskelse.
Baren åbner en time før koncerten.
Praktisk info
Det er nu tilladt at medbringe drikkevarer i salen og baren åbner en time før. Der vil ikke være pause under dette arrangement, så husk at købe dine drikkevarer inden arrangementet starter.
Det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer i Musikkens Hus.
Obligatorisk - og gratis - garderobe
Vi beder venligst alle gæster om ikke at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalene i Musikkens Hus og dermed benytte sig af garderoben på -2. Det sker både af hensyn til indeklima, sikkerhed og for at give en bedre oplevelse for såvel dig som de øvrige gæster. Fordi vi forbeholder os retten til at afvise dit overtøj i koncertsalene, er det også gratis at benytte garderoben.
Garderoben åbner én time før koncertstart og vil være bemandet under hele koncerten, så der bliver passet godt på dit overtøj.
Du finder garderoben på niveau -2, når du går ned ad den store trappe i Foyeren. Du kan også vælge at tage elevatoren én etage ned.
Medvirkende
Fredag 2. oktober 2026:
Holly Choe, dirigent
Aalborg Symfoniorkester
Fredag 30. april 2027:
Nil Venditti, dirigent
Aalborg Symfoniorkester