Om
Med sit band og et storslået gospelkor, ledet af den karismatiske Linda Andrews, inviterer Anders Blichfeldt til en aften fyldt med smukke harmonier og stemningsfulde øjeblikke.
Glæd dig til varme toner, store stemmer og den helt særlige følelse af jul, som gospel kan fremkalde.
Anders Blichfeldt Christmas Gospel er skabt til at sprede glæde og fællesskab. Fra sjælfulde ballader til energisk gospel vil du mærke, hvordan musikken samler os om alt det, vi elsker ved julen.
Med Linda Andrews som både solist og korleder kan du glæde dig til en koncert, der fylder rummet med ægte julestemning.
Om Anders Blichfeld
Anders Blichfeldt er sanger, guitarist, podcaster, forfatter og TV vært.
Som tidligere frontfigur i Big Fat Snake og nu som soloartist har Anders Blichfeldt sat sit præg på den danske musikscene gennem årtier. Hans kraftfulde stemme og evne til at skabe stemningsfulde koncerter gør ham til en af landets mest elskede musikere.
I Anders Blichfeldts bagage ligger mere end 25 albums, 250 sange, 2000 koncerter og over 1 million solgte albums.
Om Linda Andrews
Linda Andrews er kendt for sin imponerende stemme og evne til at formidle musikalsk nærvær.
Den tidligere vinder af X Factor har cementeret sin position som en af Danmarks dygtigste gospelsangere og korledere. Hendes passion for gospelmusik og stærke karisma smitter af på både publikum og medmusikanter, og hun formår altid at løfte stemningen til nye højder.
Medvirkende
Anders Blichfeldt
Linda Andrews
The Linda Andrews Gospel Singers
Praktisk info
Det er nu tilladt at medbringe drikkevarer i salen og baren åbner en time før.
Bestil dine drikkevarer inden arrangementet starter eller besøg baren under pausen for at købe lækre forfriskninger.
Det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer i Musikkens Hus.
Obligatorisk - og gratis - garderobe
Vi beder venligst alle gæster om ikke at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalene i Musikkens Hus og dermed benytte sig af garderoben på -2. Det sker både af hensyn til indeklima, sikkerhed og for at give en bedre oplevelse for såvel dig som de øvrige gæster. Fordi vi forbeholder os retten til at afvise dit overtøj i koncertsalene, er det også gratis at benytte garderoben.
Garderoben åbner én time før koncertstart og vil være bemandet under hele koncerten, så der bliver passet godt på dit overtøj.
Du finder garderoben på niveau -2, når du går ned ad den store trappe i Foyeren. Du kan også vælge at tage elevatoren én etage ned.