Om
Smuk musik i en grusom verden
Benjamin Britten var til stede i Barcelona i 1936, da Alban Bergs Violinkoncert blev uropført. Britten var øjeblikkeligt betaget og kaldte værket et mirakel, og han blev inspireret til at selv at komponere en violinkoncert. Det var en turbulent tid. Der var borgerkrig i Spanien, og Europa var på kanten af 2. verdenskrig, og for at undgå militærtjeneste flygter Britten til USA. Her færdiggør han sin violinkoncert i 1939. Violinen er som en ensom soldat fanget i krigsmaskinen, og hele værket er en kalejdoskopisk rejse i stilarter, men alligevel umiskendeligt Britten.
Efter krigen bliver Britten i øvrigt gode venner med Sjostakovitj, som også er på programmet denne aften. De talte ikke samme sprog og måtte have tolk, når de mødtes, men musikalsk inspirerede de hinanden.
Sjostakovitj skriver sin femte symfoni i 1937, og den bliver nærmest skabt i frygt for Stalins regime. Tre år tidligere havde Sjostakovitj premiere på sin opera Lady Macbeth fra Mtsensk om en kvinde, der drives til mord og selvmord i et brutalt, mandsdomineret samfund. Den blev en stor publikumssucces, men i 1936 ser Stalin operaen, og han kan ikke lide den og erklærer Sjostakovitj for formalist. Mange formalister røg i disse år i arbejdslejre i Sibirien og kom aldrig tilbage.
I et forsøg på at undgå den skæbne gik Sjostakovitj i gang med sin femte symfoni. Han ville vise, at han kunne skrive god, sund musik, som alle kunne forstå – musik, der passede i den nye linje i Sovjet.
På overfladen er symfonien en klassisk rejse gennem trængsler til forløsning og kan ses som et eksempel på, hvordan Sovjet-regimet trækker folket op af dyndet til noget bedre. Her var en symfoni, der kunne sende publikum hjem optimistiske og håbefulde for den strålende kommunistiske fremtid
For umiddelbart virker musikken let tilgængelig, men lytter man efter, er symfonien fyldt med satire og spot, og først til allersidst skifter komponisten fra mol til dur. Nogle mener, at triumfen i sidste sats skal ses som en tvungen triumf, som om den sidste dur-akkord bliver pisket ud af ham.
Koncerten indledes med norske Arne Nordheims langsomme og inderlige værk Nachruf for strygere. Nachruf betyder eftermæle eller mindeord på tysk, og musikken beskrives som et sørgestykke. Nordheim var blandt de første til at løsrive sig fra den norske nationalromantiske stil og gav i stedet sin musik et internationalt skær kendetegnet ved en unik klangfornemmelse.
Praktisk info
Det er tilladt at medbringe drikkevarer i salen og baren åbner en time før. Bestil dine drikkevarer inden arrangementet starter eller besøg baren under pausen for at købe lækre forfriskninger. Det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer i Musikkens Hus.
Medvirkende
Vitali Aleksenook, dirigent
Baiba Skride, violin
Aalborg Symfoniorkester
Program
Arne Nordheim: Nachruf for strygere
Benjamin Britten: Violinkoncert nr. 1, op. 15
Dmitrij Sjostakovitj: Symfoni nr. 5
Obligatorisk - og gratis - garderobe
Vi beder venligst alle gæster om ikke at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalene i Musikkens Hus og dermed benytte sig af garderoben på -2. Det sker både af hensyn til indeklima, sikkerhed og for at give en bedre oplevelse for såvel dig som de øvrige gæster. Fordi vi forbeholder os retten til at afvise dit overtøj i koncertsalene, er det også gratis at benytte garderoben.
Garderoben åbner én time før koncertstart og vil være bemandet under hele koncerten, så der bliver passet godt på dit overtøj.
Du finder garderoben på niveau -2, når du går ned ad den store trappe i Foyeren. Du kan også vælge at tage elevatoren én etage ned.
Få rabat
Denne koncert indgår i Limfjordsserien, som i sæson 2026-27 tæller 12 symfoniske koncerter med internationale solister og dirigenter.
Køb billet til alle 12 koncerter, og få 40 pct. rabat.
---
Denne koncert kan vælges til koncertpakken Fire Favoritter.
Køb billet til fire forskellige symfoniske koncerter og få 25 pct. rabat.
Du kan vælge mellem i alt 20 koncerter.