Om
David Bowie 80 – en hyldestkoncert
I anledning af at David Bowie ville være fyldt 80 år den 8. januar 2027, samles en række markante danske kunstnere for at hylde en af musikhistoriens mest ikoniske og grænsesøgende skikkelser.
Bowie var en kunstner i konstant bevægelse – en musikalsk og kulturel kamæleon med en enestående sans for æstetik, timing og forvandling. Hans sange blev soundtracket til millioner af liv, og hans vision satte varige spor i alt fra glamrock til punk og new wave.
For ti år siden samlede et stjernespækket hold sig om en kort, udsolgt hyldestturné. Nu vender de tilbage. Med samme kærlighed til sangene og samme respekt for arven genforenes holdet for igen at lade Bowies musik fylde landets scener.
Glæd dig til en stemningsfuld fejring af David Bowies musikalske univers – båret af stærke stemmer, et sammenspillet band og en fælles kærlighed til en kunstner, der stadig kaster lange skygger over moderne musik.
Medvirkende
Solister:
- Steen Jørgensen
- Kira Skov
- Allan Vegenfeldt
- Sebastian Wolff (Kellermensch)
- Bjørn Fjæstad (Baal)
- Dicte
- Frederik Vedersø (The White Album)
- Steffen Westmark (The Blue Van)
Backingband: BAAL
- Henrik Melander – klaver, keyboards, kor
- Morten Lundsgaard – guitar
- Troels Skjærbæk – bas, kor
- Kenni Andy Jørgensen – trommer
Praktisk info
Det er nu tilladt at medbringe drikkevarer i salen og baren åbner en time før.
Bestil dine drikkevarer inden arrangementet starter eller besøg baren under pausen for at købe lækre forfriskninger.
Det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer i Musikkens Hus.
Obligatorisk - og gratis - garderobe
Vi beder venligst alle gæster om ikke at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalene i Musikkens Hus og dermed benytte sig af garderoben på -2. Det sker både af hensyn til indeklima, sikkerhed og for at give en bedre oplevelse for såvel dig som de øvrige gæster. Fordi vi forbeholder os retten til at afvise dit overtøj i koncertsalene, er det også gratis at benytte garderoben.
Garderoben åbner én time før koncertstart og vil være bemandet under hele koncerten, så der bliver passet godt på dit overtøj.
Du finder garderoben på niveau -2, når du går ned ad den store trappe i Foyeren. Du kan også vælge at tage elevatoren én etage ned.