Sponsorprogram
Kl. 17.00 Velkommen i Jyske Bank Lounge, netværk og stående forret
Kl. 17.45 Julefrokost i Jyske Bank Lounge
Kl. 20.00 Koncertstart
Om
Danmarks Underholdningsorkester inviterer til en stemningsfuld julekoncert – i selskab med et sandt stjernehold af solister. Sammen med Nicklas Sahl, Pernille Rosendahl, Troels Gustavsen (NOAH) og Stine Bramsen fortolker det populære symfoniske orkester julens velkendte og elskede sange.
Danmarks Underholdningsorkester har efterhånden en lang og stolt tradition for at gæste Musikkens Hus og markere julen. De seneste år har det været med Burhan G – men i år får julekoncerterne nyt liv, når Danmarks Underholdningsorkester for første gang præsenterer deres julekoncert med hele fire solister. Fire stemmer – hver med sin egen klang og fortolkning af det juleeventyr, som hvert år bringer den helt særlige magi med sig.
Med hits som New Eyes, Planets og Four Walls har Nicklas Sahl for længst sunget sig ind i danskernes hjerter, mens NOAH har markeret sig med hitsange som Over byen, Alt er forbi, Før vi falder og Det’ okay. Med sin karakteristiske stemme har Pernille Rosendahl sat et markant aftryk på dansk musik – både som solist og i front for Swan Lee og The Storm. Ligeledes har Stine Bramsen siden 2004 været en af landets mest markante popstemmer som forsanger i Alphabeat og gennem en række soloprojekter og samarbejder. Tilsammen udgør de et stærkt hold af kunstnere, der hver især bringer deres egen lyd, historie og musikalitet ind i koncerten.
”Julen er noget, vi samles om. Og ikke mindst julens sange. Om det er salmerne, vi synger om træet i stuen, ’All I Want For Christmas’ i radioen eller alle de hyggelige julekalendersange i fjernsynet, så er der noget særligt over den følelse, musikken kommer med i december, og som man rammes af hvert eneste år,” fortæller Stine Bramsen.
”Sammen med Pernille Rosendahl, Nicklas Sahl, Stine Bramsen og NOAH kommer vi helt sikkert til at favne nogle af de store følelser, som julen vækker i os. Det kan vi, fordi de hver især bringer deres egen klang, har forskellige minder og deres eget følelsesmæssige blik på julen, som bliver fantastisk at forløse sammen med dem. Vi glæder os til at sprede lys og samle danskerne i decembermørket,” fortæller John Frandsen, direktør for Danmarks Underholdningsorkester.
Medvirkende
Danmarks Underholdningsorkester
Nicklas Sahl
Pernille Rosendahl
Troels Gustavsen (NOAH)
Stine Bramsen
Praktisk info
Det er nu tilladt at medbringe drikkevarer i salen og baren åbner en time før.
Der vil ikke være pause under dette arrangement, så husk at købe dine drikkevarer inden arrangementet starter.
Det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer i Musikkens Hus.
Obligatorisk - og gratis - garderobe
Vi beder venligst alle gæster om ikke at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalene i Musikkens Hus og dermed benytte sig af garderoben på -2. Det sker både af hensyn til indeklima, sikkerhed og for at give en bedre oplevelse for såvel dig som de øvrige gæster. Fordi vi forbeholder os retten til at afvise dit overtøj i koncertsalene, er det også gratis at benytte garderoben.
Garderoben åbner én time før koncertstart og vil være bemandet under hele koncerten, så der bliver passet godt på dit overtøj.
Du finder garderoben på niveau -2, når du går ned ad den store trappe i Foyeren. Du kan også vælge at tage elevatoren én etage ned.