Om
Mød Aalborg Symfoniorkesters musikere i mindre ensembler ved disse kammerkoncerter – tidligere kaldet Pro Musica – hvor de selv lægger programmet og spiller værker, der står deres hjerter nært.
Programnoter ved Jan Mygind
Jean-Baptiste Barriére: Sonate for to celloer i G-dur
Barrière var én af de mest betydningsfulde franske cellister og komponister i første halvdel af 1700-tallet. Efter en grundig uddannelse i Paris rejste han til Italien for at studere hos tidens store mestre. Det blev en rejse, der satte afgørende spor i hans musik og bragte ham tæt på den italienske livlige stil, som han formåede at forene med den franske stils elegance.
Sonaten for to celloer i G-dur tilhører oprindeligt Barrières’ samling af Sonates pour le violoncelle avec la basse continue, hvori han udforsker celloen som solistisk stemme med hidtil uset dybde og virtuositet. I versionen for to celloer træder continuo-stemmen til side for at give plads til en tæt dialog mellem de to instrumenter, der nærmest udvikler sig til en musikalsk samtale.
Luigi Boccherini: Cello Sonate i A-dur G.4
Boccherini var selv en fremragende cellist og betragtes som et af celloens tidligste virkelige virtuoser. Født i Lucca i Italien udviklede han fra barnsben en dyb fortrolighed med celloen, som kom til at præge hele hans kompositoriske virke. Han tilbragte størstedelen af sit voksne liv i Spanien ved hoffet i Madrid, hvor han nød stor anerkendelse.
Sonaten i A-dur er at regne blandt de mest berømte af Boccherinis cellosonater og har siden udgivelsen ved Grützmacher og Piatti været en fast del af repertoiret hos næsten alle de største cellister – heriblandt Casals, Feuermann, Piatigorsky og Marechal – og er fortsat uundværlig for nutidens cellister. Musikken er både virtuos, yndefuld og båret af de to celloerne varme favnende klang.
Joseph Haydn: Duet i D-dur, Hob. X:11 og XII: 3+5
Disse stykker af Haydn var oprindeligt komponeret som duetter for cello og det stort set glemte instrument baryton. Haydn’s arbejdsgiver og mæcen fyrst Nikolaus I Esterházy var en begejstret og særdeles aktiv amatørmusiker med en helt særlig forkærlighed for barytoninstrumentet, som er et strengeinstrument, hvis ambitus ligger mellem cello og bratsch. Under hele Haydns lange ansættelse komponerede han et væld af værker til fyrsten således, at han kunne spille med udvalgte musikere fra hans ensemble af eminente musikere. Disse værker stråler altid med en umiddelbar musikglæde, hvor enkelhed, klarhed og smukke melodier og temaer bærer musikken.
Luigi Boccherini: Cello Sonate i G-dur G.15
Cellosonate i G-dur tilhører den gruppe af sonater, som Boccherini komponerede i sin tidlige periode, og den bærer alle hans karakteristiske varemærker: en sangfuld strålende cello-stemme, der udfolder sig med sydlandsk varme og glød. Sonaten indledes lyst og med et smukt tema, der straks etablerer celloen som sanger snarere end virtuos. Boccherini havde selv en enestående teknik som cellist og vidste præcist, hvad instrumentet kunne – og hvad det ville. Mellemsatsen skaber rum for fordybelse og lyrisk inderlighed, mens finalesatsen igen vender tilbage til et lettere, dansende udtryk.
José L. Elizondo: Danzas Latinoamericanas
Den mexicansk-fødte komponist José L. Elizondo (født i 1972) uddannede sig i musik, humaniora og elektrisk ingeniørvidenskab ved Massachusetts Institute of Technology (MIT) og gjorde senere yderlige studier i musik på Havard universitet.
Som studerende på MIT hørte Elizondo den mexicanske cellist Carlos Prieto spille Bachs Suite nr. 1, hvilket gjorde et uudsletteligt indtryk på ham, og Bachs musik blev inspiration til Danzas Latinoamericanas.
I. Otoño en Buenos Aires / Efterår i Buenos Aires – er en lidenskabelig tango, der hylder to af tangoens store komponister, Astor Piazzolla og Carlos Gardel.
II. Pan de Azúcar / Sukkertoppen – er opkaldt efter det ikoniske bjerg over Rio de Janeiro og er inspireret af brasiliansk bossa nova med inspiration fra Antonio Carlos Jobim og Heitor Villa-Lobos. Melodierne er udtryksfulde, melankolske og fredfyldte med en grundstemning af stille glæde.
III. Atardecer Tapatío / Solnedgang i Guadalajara – er inspireret af mexicansk jarabe-folkedans og mariachi-musik. Det er festlig og livsglad musik – en hyldest til landet og folket i Mexico.
Medvirkende
Adam Woźniak, cello
Bálazs Renczés, cello
Program
Jean-Baptiste Barriére Sonate for to celloer i G-dur
Luigi Boccherini Cello Sonate i A-dur G.4
Joseph Haydn Duet i D-dur, Hob. X:11 og XII: 3+5
Pause
Luigi Boccherini Cello Sonate i G dur G.15
José L. Elizondo Danzas Latinoamericanas
I. Otoño en Buenos Aires / Autumn in Buenos Aires
II. Pan de Azúcar / Sugar Loaf Mountain
III. Atardecer Tapatío / Sunset in Guadalajara