Om
Mød Aalborg Symfoniorkesters musikere i mindre ensembler ved disse kammerkoncerter – tidligere kaldet Pro Musica – hvor de selv lægger programmet og spiller værker, der står deres hjerter nært.
Programnoter ved Jan Mygind
Michel Blavet: Sonate i d-mol
Den selvlærte fløjtenist og komponist Michel Blavet blev allerede fra en meget ung alder regnet blandt Frankrigs bedste fløjtenister. I 1723 flyttede Blavet til Paris, hvor han hurtigt fik en fremtrædende karriere. Han optrådte ofte ved de berømte Concert Spirituel-koncerter, blev medlem af kongens musikensemble og fra 1740 første fløjtenist ved Paris-operaen. Han tilbragte desuden omkring 30 år i tjeneste hos greven af Clermont, som var en vigtig kunstmæcen. Blavet blev også tilbudt en stilling hos den fløjte-elskende konge af Preussen, men takkede nej - stillingen gik derfor til den berømte Johan Joachim Quantz.
Blavet var, ligesom de fleste franske komponister på hans tid, inspireret af italiensk musik – især af Vivaldi. Hans virtuositet er en blanding af udsmykkede franske ornamenter (agréments) og italiensk passion og lidenskab. Blavets sonater rummer lyriske kvaliteter, som vækker mindelser om Corellis smukke adagioer og andanter for violin. Fløjten er dog et udpræget fransk instrument, og Blavet forener derfor de franske elegante dansesatser med sonatetraditionen fra Italien.
Béla Bartók: Suite paysanne hongroise - "Chants populaires tristes"
Bartók var ikke blot musiker og komponist. Han dedikerede en meget stor del af sit liv til at indsamle og kategorisere folkemusik fra Ungarn og de slaviske lande. Denne optagethed af folkemusikken satte dybe spor i hans virke som komponist.
Suite paysanne hongroise – den ungarske bondesuite – var oprindeligt komponeret for solo klaver, men er siden blevet arrangeret for klaver og fløjte af Paul Arma. Musikken viser tydeligt Bartoks kærlighed til den slaviske folkemusik. Suiten bygger på melodier, som Bartók selv havde indsamlet, og som han bearbejdede på en diskret og respektfuld måde: Harmonikken er frisk og undertiden skarp, men melodierne får lov at bevare deres oprindelige frihed – deres uregelmæssige rytmer, modale vendinger og den særegne melankoli, der synes at kendetegne den ungarske folkesangs sjæl.
Chants populaires tristes – Triste folkesange – åbner sagte og lidt vemodigt og musikken udfolder sig i lange linjer fyldt med smukke og til tider eksotisk-klingende ornamenter.
Georg Friedrich Händel: Sonate i F-dur
Sonata i F-dur for fløjte, HWV 369, hører til blandt Händels mest spillede og elskede kammermusikværker. Sonaten blev sandsynligvis skrevet omkring 1712 og udgivet senere som en del af Opus 1 i 1730. Musikken forener italiensk virtuositet med tysk kontrapunktisk klarhed og den melodiske elegance, som kom til at kendetegne Händels modne stil.
Værket veksler mellem lyriske, næsten operaagtige langsomme satser og livlige danseprægede satser, hvor fløjtens elegante karakter træder tydeligt frem. Sonaten viser samtidig den intime dialog mellem solist og continuo, som er central i barokkens kammermusik.
Béla Bartók: Suite paysanne hongroise – Vieilles danses
Vieilles danses paysannes – Gamle bondedanse – bringer en markant kontrast til den tidligere Bartok-ats. Her er vi i det fri, og stemningen er fest og glade dage. Rytmen med sin insisterende energi går lige i blodet og bærer den slaviske folkemusiks kendetegn med skæve og asymmetriske taktarter.
Pause
Robert Muczynski: Duos for fløjte og klarinet, op. 24
Muczynski var en polsk-amerikansk pianist og komponist, kendt for sine neoklassiske og melodiske stil. Hans musik bliver ofte sammenlignet med Bartók og Bernstein.
Duos for fløjte og klarinet, op. 24 er en samling af seks korte satser, der oprindeligt blev skrevet for to fløjter og siden omsat til den nuværende besætning.
De seks satser tegner tilsammen en bred karakter-palette: Den første sats, Andante sostenuto, er lyrisk og flydende, mens den anden, Allegro risoluto, er en oplivet dans i skiftende taktarter. Den tredje sats, Moderato, lader de to instrumenter veksle om den sangbare melodi, indtil de mødes i et fælles klimaks. Allegro ma non troppo driver fremad med kraftfulde unisone motiver, mens den femte sats, Andante molto, er samlingens mest udtryksfulde – de to instrumenter taler med hinanden som i en samtale. Suiten afsluttes med en Allegro, der forløber som en uafbrudt strøm af accentuerede ottendedele, der driver musikken frem.
Libby Larsen: Corker – for klarinet og slagtøj
Libby Larsen blev født 24. december 1950 i Wilmington, Delaware, og er en af USA’s mest spillede nulevende komponister. Hun voksede op i Minneapolis, Minnesota, hvor hendes far spillede dixieland-jazz og hendes mor elskede boogie-woogie, og disse populærmusikalske impulser har fulgt og inspireret hende gennem hele livet. Hun studerede komposition ved University of Minnesota, hvor hun tog både bachelor-, kandidat- og ph.d.-graden. Hun skriver selv om værket:
Corker: “en person eller ting af forbløffende eller fremragende kvalitet”
— Random House Dictionary
”Min inspiration til værket udspringer af 1940’ernes populære musikalske tonesprog, som jeg holder meget af – både fordi musikerne er exceptionelle kunstnere, og fordi musikken taler med rytmerne og harmonierne ud fra et moderne amerikansk engelsk.”
Lou Harrison: Ariadne
Harrison var en af det 20. århundredes mest originale amerikanske komponister. Hele hans enorme produktion er kendetegnet ved en hengivenhed over for den smukke melodi og en legende omgang med rytme. Endelig var han altid søgende og åben overfor integration af impulser fra alverdens mange musikkulturer.
Ariadne fra 1987 er inspireret af den græske myte om Ariadne, datteren af kong Minos på Kreta. Ariadne hjalp helten Theseus med at slå Minotauros og flygte fra labyrinten – men da de sejlede hjemad, forlod Theseus hende på øen Naxos. Her fandt guden Dionysos hende og gjorde hende til sin hustru.
Denne dramatiske fortælling afspejles direkte i værkets to satser: Ariadne Abandoned – den forladte Ariadne – maler ensomhed og sorg med fløjtens brede, sangbare linjer mod et sparsomt og støttende slagtøjslandskab. I The Triumph of Ariadne and Dionysus vender stemningen fuldstændigt: Her fejres foreningen med vinguden i en livfuld, rytmisk energisk sats, der bærer præg af den festlige og ekstatiske klang, Harrison forbandt med fremmede musikkulturers tromme- og slagtøjstraditioner.
Payton MacDonald: Devil Dance
MacDonald lader sig inspirere af den nord-indiske klassiske musik – den hinduistiske tradition – uden dog at forsøge at efterligne den. Der er snarere tale om en fri hyldest til dens ånd: De organiske rytmer, den improvisatoriske energi og det tætte samspil mellem melodi og rytme.
Slagtøjsstemmen kan fremføres på forskellige håndtrommer, hvilket giver værket en skøn fleksibilitet. Undervejs i stykket tilføjer fløjtenisten sin egen stemme til instrumentet; ved at synge og spille samtidig opstår en karakteristisk, summende klang, der næsten synes at intensivere stemningen.
Jonas Ervolder Bové: Bell Epoq for slagtøj, piccolo og klarinet
Aalborg Symfoniorkesters egen Jonas Bové har komponeret koncertens sidste værk. Han skriver om værket:
“Bell Epoq blev bestilt af Open Days Festival for ny kompositionsmusik i 2024. Titlen hentyder, foruden at være et ordspil på den historiske periode “La Belle Époque”, til brugen af klokker i instrumentationen: En klynge af ophængte klokker, en håndklokke, der både spilles på og med, samt et klokkespil. Værket er struktureret i en langsom del, en hurtigt og meget rytmisk del, og igen en langsom del, og benytter sig udelukkende af 8 toner; en modificeret udgave af den ungarske durskala, der blandt andet udmærker sig ved at have et forhøjet 2. trin, så den i princippet indeholder både mol- og dur-tertsen i skalaen. Skalaen bruges både til at udforske atonale og melodiske passager, og belyses derved forskelligt værket igennem.”
Medvirkende
Kaja Marie Andersen, fløjte
Florent Franklé, klaver
Leah Aksnes, klarinet
Ida Marie Sørmo, fløjte
Jonas Ervolder Bové, slagtøj
Program
Michel Blavet - Sonate i d-mol
Béla Bartók - Suite paysanne hongroise - "Chants populaires tristes"
Georg Friedrich - Händel Sonate i F-dur
Béla Bartók - Suite paysanne hongroise – Vieilles danses
Pause
Robert Muczynski - Duos for fløjte og klarinet, op. 24
Libby Larsen - Corker – for klarinet og slagtøj
Lou Harrison - Ariadne
Payton MacDonald - Devil Dance
Jonas Ervolder Bové - Bell Epoq for slagtøj, piccolo og klarinet