Lasse Kvist – Kontrolleret Kaos

Om

Er du helt sikker på, at du selv har kontrollen?

I dette underholdende comedy-hypnoseshow inviterer Lasse Kvist dig ind i et univers, hvor hypnose, tankelæsning og stand-up smelter sammen i en oplevelse fyldt med grin og overraskelser.

Ingen bliver hængt ud – men du risikerer at blive taget kærligt ved næsen.

Et show for dig, der godt kan lide at grine – og som tør slippe kontrollen, i den tid showet varer.

(Det bliver vildt. Det bliver sjovt – og al publikumsdeltagelse er selvfølgelig 100% frivillig).

Lasse Kvist er en af Danmarks mest erfarne showhypnotisører og har specialiseret sig i voksenunderholdning, hvor hypnose og humor går hånd i hånd. Han har fanget nationens opmærksomhed gennem tv-programmerne Hypnotisøren fra Skive og Hjernehviskerne, hvor han med stor gennemslagskraft har vist sine evner som både hypnotisør og entertainer.

Obligatorisk - og gratis - garderobe

Vi beder venligst alle gæster om ikke at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalene i Musikkens Hus og dermed benytte sig af garderoben på -2. Det sker både af hensyn til indeklima, sikkerhed og for at give en bedre oplevelse for såvel dig som de øvrige gæster. Fordi vi forbeholder os retten til at afvise dit overtøj i koncertsalene, er det også gratis at benytte garderoben.

Garderoben åbner én time før koncertstart og vil være bemandet under hele koncerten, så der bliver passet godt på dit overtøj.

Du finder garderoben på niveau -2, når du går ned ad den store trappe i Foyeren. Du kan også vælge at tage elevatoren én etage ned.