Om
Velkommen til en særlig aften eksklusivt for Musikkens sponsorer. Her får du mulighed for at indløse dine klip/vouchers til adgangsbilletter og pleje dit netværk eller kunderelationer.
Tag på en musikalsk rejse, imens I nyder en velsmagende social dining-buffet fra Fauna. Aftenens hovednavn er selveste Steffen Brandt, som gennem de sidste 40 år har slået sit navn fast på den danske musikscene som en af de vittigste, dybeste og mest generøse sangskrivere, vi har. I front for bandet TV-2 drager han på akustisk turné rundt i landet til oktober og besøger bl.a. Koncertsalen i Musikkens Hus, men en måned inden da får vi altså fornøjelsen af ham helt alene – og særligt tæt på.
Aftenen byder også på en optræden af det lokale kor NABLA, som har vakt både lokal glæde og international opmærksom på festivaler rundt om i Europa med deres rytmiske a cappella på højeste niveau. Herunder har de bl.a. 3 år i træk skabt magiske aftener ved Rubjerg Knude Fyr for over 10.000 gæster.
Imellem de to indslag giver vi scenen til en ung spirende musiker, som meget vel kan blive morgendagens stjerne.
Aftenen byder på
- Velkomstdrink
- 3 musikalske indslag
- Fauna Social Dining ved langborde
- After-dinner-drink med netværk
Praktisk info
Som guld- og platinsponsor har I allerede 2 gældende invitationer til arrangementet. Indløs jeres klip til yderligere adgangsbilletter, der muliggør at tage kolleger, kunder eller ledsagere med.
Arrangementet er en oplagt anledning til at få brugt jeres klip/vouchers, så de ikke går til spilde. De kan trækkes efter først til mølle-princippet.
- Træk billetter senest 30.06.26
- Træk jeres 2 allerede allokerede billetter på vanlig vis
- Træk samtidigt de ekstra ønskede pladser ved at indløse enten jeres Smag Musikken eller Fauna Dining. Hver sponsor kan tilgå 8 stk. ekstra pladser
- Jeres billet vil være jeres bekræftelse til arrangementet
Bemærk: Der er kun 160 billetter til dette arrangement. Arrangementet starter i Intimsalen kl. 17.00 – Sidste udskænkning 22.30
Restklip fra Restaurant Fauna, herunder Smag Musikken og Fauna Dining, kan anvendes hertil og kan ved årets udgang ikke overføres til næste kontraktperiode. Ved afbud refunderes voucheren ikke ved udgangen af 2026.