Om
Oplev Trine Therkelsen i Musikkens Hus når vi slår dørene op til en magisk og hjertevarm aften med kendte julesange.
Pigen, der på Amager, åbnede sine vinduer og sang “Lyse nætter” til sin gård under coronalockdown, er de sidste år blevet en af landets hurtigst sælgende kvindelige liveartister. Samtlige af hendes koncerter i 2025 blev udsolgt.
Trine Therkelsen udgav i 2024 albummet “Juleminder”, der i december 2025 var blandt de mest lyttede albums i hele landet. Hun har med sin klare, fortryllende klang fortolket sange som “Tinka”, “Lille store verden” og “Driving Home for Christmas”.
Oplev julens smukkeste sange fortolket med varme og nærvær – en koncert, du ikke vil gå glip af. Trine siger selv om det at skulle spille julekoncerter: “Jeg håber, at jeg i fællesskab med publikum og mine dygtige musikere kan skabe en magisk aften, som vil flytte ind som det dejligste juleminde i os alle”.
Obligatorisk - og gratis - garderobe
Vi beder venligst alle gæster om ikke at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalene i Musikkens Hus og dermed benytte sig af garderoben på -2. Det sker både af hensyn til indeklima, sikkerhed og for at give en bedre oplevelse for såvel dig som de øvrige gæster. Fordi vi forbeholder os retten til at afvise dit overtøj i koncertsalene, er det også gratis at benytte garderoben.
Garderoben åbner én time før koncertstart og vil være bemandet under hele koncerten, så der bliver passet godt på dit overtøj.
Du finder garderoben på niveau -2, når du går ned ad den store trappe i Foyeren. Du kan også vælge at tage elevatoren én etage ned.
Praktisk info
Det er nu tilladt at medbringe drikkevarer i salen og baren åbner en time før. Der vil ikke være pause under dette arrangement, så husk at købe dine drikkevarer inden arrangementet starter.
Det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer i Musikkens Hus.